Vi nørder båndplaning - part 118. januar 2015 - af Hans Nissen
Topnørder!
Som en udløber af blogindlægget "Hamer Californian - en genoplivning" er der nogle spørgsmål, der har meldt sig, som jeg vil prøve at finde svar på. Først spørgsmålene i ikke nødvendigvis prioriteret rækkefølge: Hvor meget bliver der taget af båndene? Hvis man bruger metoden med at bruge et fladt planingsværktøj, bliver båndenes radius så korrekt? Hvor præcis bliver en båndplaning? Hvor små tolerancer kan man "føle" ? Vi skal dybere ind - helt ind i sindet! Eller der omkring ...For at prøve at besvare ovenstående, må der nogle praktiske "forsøg" til. Og der bliver nødt til at være nogle fysiske "målbarheder" (ja, ja jeg opfinder også ny ord) at forholde sig til. Så der vil indgå både måleværktøjer og regneark - så er I advaret. "Ofret" i denne omgang er en hals fra en Fernandes FR85s. Den er japansk - lavet i Kina. Guitaren er købt brugt fra en særdeles erfaren aktivt turnerende dansk guitarist. Så jeg havde nok lidt andre forventninger til setup og spilbarhed, end der rent faktisk viste sig at være tilfældet. Den har flere sager, der skal laves/fikses - og efter jeg efter bedste evne har justeret den flere gange - så er der nogle ting, der skal ændres - og her holder vi os til båndarbejdet i denne omgang.  Jeg starter med at løsne truss rod helt. Smører truss rod nutten med en anelse grafit - og så skal halsen justeres helt plan. For at checke, at halsen er helt plan, kan man anvende forskellige værktøjer. Et af de mere nørdede er Neck Relief Gauge fra StewMac.Ideen i den er, at den hviler på 1. og 12. bånd og måler på 5. eller 6. bånd. Dette med en udlæsning i 1/1000 tommer. For at anvende værktøjet skal måleindikatoren først nulstilles på noget helt fladt. StewMac anbefaler et land på en rundsav eller lign. Jeg anvender et andet måleværktøj, som er lavet i noget gedigent metal. Så placeres den på halsen og truss rod justeres indtil måleren er i nul.  Så langt så godt. Men det betinger jo, at båndene er korrekt monterede og lige høje. Og kan man stole på det, på en "ukendt" hals? Nope. Så jeg foretrækker primært at bruge dette værktøj til at angive en relativ relief, når der måles på halse, der er strenget op.Men det er godt nok til at komme "in the ball park" med. Derefter anvender jeg en notched straight edge, som måler gribebrættes plan uden båndenes indflydelse. Og i dette tilfælde skal der da også efterjusteres en kende. Nu skal man ikke lade intimidere af alt det her måle-OCD. Jeg har indtil for nyligt udelukkende anvendt en almindelig straight edge - som i princippet er en gedigent stållineal - til at justere ind efter. Det er sådan en bandit her: 
Og jeg har efterfølgende prøvet at efterkontrollere sådanne målinger, og de er ganske brugbare. Så det klassiske værktøj kan sagtens anvendes.  Efter at halsen er justeret plan, så går jeg båndene efter med en Fret Rocker, for at se, om jeg kan finde for høje/lave bånd, der kan bekræfte, det jeg mærkede, når jeg spillede på den opstrengede hals. Fret Rockeren placeres over 3 bånd af gangen og "rokkes" lidt. Hvis den ikke kan rokkes, er båndene indbyrdes plane i længderetningen af halsen.Observationerne med Fret Rockeren stemmer fint overens med "spillefølelsen" .Det er jo alt sammen meget godt. Men jeg vil gerne have nogle målinger i tal, jeg kan forholde mig til. Så jeg vil anvende StewMacs Nut Slotting Gauge til at måle båndenes højde relativt til gribebrættet.  Så den skal også lige nulstilles. Det gør jeg på Fret Rockeren.Så måler jeg hvert bånd på 3 punkter. Det, der omtrent er, hvor den tykke E-streng (E6) er. Der hvor G-strengen er. Og der hvor den tynde E-streng (E1) er.Alle målingerne indfører jeg i et regneark.Ud over det måler jeg gribebrættes radius og båndenes ditto.Fabriksspecifikationerne siger 400 mm radius. Det er 15.748" Jeg har ikke en radiusmåler i dette mål. De er enten 15" eller 16" . Men det lader til at selve gribebrættet holder det angivne. Men når jeg måler på selve båndene, får jeg lidt af en overraskelse. De er generelt tættere på 10" til 12" radius. Da halsen er "brugt" , ved jeg ikke, om den er sådan fra fabrikken eller det er noget, der bevidst eller ubevidst er blevet lavet efterfølgende.Målingerne med Nut Slotting Gauge bekræfter dette. De er som følger: 
Tallene viser målingerne i tusindedele af en tomme, som er 0.0254 mm. StewMac angiver nøjagtigheden på måleren til at være den samme altså +/- 0.0254 mm. Ved flere af måleobservationerne stod nålen imellem to tal - og der har jeg tilladt mig at runde op/ned efter det almindelige afrundingsprincip.0.0254 mm lyder jo umiddelbart som en latterlig lille enhed at forholde sig til. Lad os prøve alligevel.Den tynde e-streng i et 10 er sæt er 0.01" som jo så er 0.254 mm. 10x mere end vores mindste mål her.Hvis man sætter strengehøjden på en almindelig moderne stratocaster ifølge fabrikkens specifikationer, så skal strengehøjden være 4/64" mellem e-streng og bånd. Det er 1.578 mm. Er gribebrættet fladere kan man sænke med 1/64" som er 0,397 mm. Det er en forskel man sagtens mærke/føle.Så på dette gribebræt er der overall niveauforskelle på 7/1000" , som er 0.178 mm. Største individuelle niveauforskel i gribebrættets længderetning er 3/1000" , som er 0.076 mm. Det er så en niveauforskel, som udmønter sig i buzz. Det kan høres og føles. Alle disse mål er med forbehold i variationer i selve gribebrættet - afretning og lakering. Så skal vi til båndafretningen.Gribebrættet dækkes med blåt malertape:  Jeg har ændret min tape-metode en smule. Jeg sætter tapen i forlængelse af hinanden og fritskærer overtapede bånd til sidst.   Så bliver båndene malet med sort tusch.   Jeg checker lige, at halsen stadigvæk er holdt plan af truss rod justeringen. Just in case.   Jeg anvender båndplaning filen fra rockinger.de Bruger også lige Ron Kirns "er-halsen-plan" -trick. Lad planfilen køre en gang ned ad halsen og se om filen lige "kysser" alle bånd på vejen. For lave bånd vil ikke blive rørt naturligvis. Men hvis det kun er bånd på midten eller i de to ender, der bliver "kysset" så buer halsen i længderetningen. Således kan man altså også spare en straight edge væk. Ellers er det rolige bevægelser frem og tilbage i hele halsens længderetning. Kun filens vægt laver "down force" . Og så små rolige sideskift, så alle bånd og i båndenes længderetning bliver "besøgt" lige meget af planfilen. Der er altid nogle bånd, der driller mere end andre. Men alle skal planes lige meget ned indtil al tusch er væk fra alle bånd.  Jeg skifter retning på halsen af og til og vender ligeledes planfilen af og til for, at udjævne evt. "mønstre" i måde jeg planer på.   Så er al tuschen væk. Det har vel taget en 15-20 minutter. Nu kommer Fret Rockeren på sit rigtige arbejde.  Den afslører ingen ujævnheder. Jeg kan desværre ikke anvende Nut Slotting Gauge, pga af det aftapede gribebræt. Her et nærbillede, hvor man se nogle af de bånd, som har fået mest "høvl" .Så skal båndene have en ny gang tusch. Jeg anvender en diamantbåndfil. Den har to fordele frem for den "almindelige" . Den fjerner mindre bånd af gangen (den er vel "korn" 300 i forhold til den almindelige som er en "korn" 150 eller der omkring) og den efterlader færre dybe skrammer, så det bliver nemmere at polere båndene op igen.  Båndfilen efterlader en smal stribe tusch på toppen af båndet og har dermed lavet en fin afrunding af toppen. Så kommer Fret Rockeren igen i aktion. Den afslører nogle enkelte uregelmæssigheder, som bliver klaret med båndfilen. Så i denne omgang kommer trekantfilen ikke på arbejde, da båndfilen fint har klaret alle bådene. Trekantfilen tager ellers over, hvis båndene er blevet for brede for båndfilen eller er blevet så lave, at båndfilen ikke kan "aflevere" en afrundet top længere. Så skal båndene poleres op. Det sker med sandpapir korn 320 - 400 - 600 - 800 og 1000. Fra 4-6 gange i båndets længderetning i de grove korn til 10-12 gange med de fine korn. Det er et nasty job. Her har korn 600 lige afsluttet sin tur. Så får Dremel-værktøjet en frisk polerskive med noget Slipoline på. Og på lave omdrejninger (ellers varmer den båndene op - ikke godt) får båndene den endelige oppolering.Og med Fret Rockeren kontrolleres det, om alt er i øjet. Det er det. Lige et par porno-shots af de færdige bånd:  Afsluttende kontrollerer jeg, om halsen stadigvæk er holdt plan af truss rod.  Så måles alle båndene igennem med Nut Slotting Gauge, og det noteres i regnearket. Radius på båndene checkes også. Og denne gang er de langt tættere på gribebrættes radius.Lad os se tallene: 
Nu er den største niveauforskel på 2/1000" (0.050 mm) individuelt i længderetningen. Det maksimale, der er taget af en bånd er 6/1000" (0.152 mm). |
Tweet
|
Copyright ©2001-2014 Web Wiz